Hvem er jeg:

Hej - Jeg hedder My.

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og yogalærer med en baggrund I immersiv durationel performance og fysisk teater 🌷Jeg har flere års erfaring i at planlægge og facilitere bevægelse, yoga og i at kreere og udfolde og holde trygge rum.
Min tilgang til yoga og bevægelse er legende, kreativ og nærværende - det handler om at (lære at) lytte til sin krop og udforske dét at bevæge sig og ikke så meget om hvordan det ser ud. Yoga er meget mere end den fysiske del.

Bevægelse, udtryk og rytme er en naturlig del af os selvom vi har en tendens til at glemme det jo ældre vi bliver. Alle kan bevæge sig, danse og udtrykke sig - der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på - jeg støtter op om din udforskelse og der er plads til alle slags udtryk; store, små, fine, vrede, trampende, knurrende, glade, hoppende, stille, snurrende, bølgende, søgræs-efterlignende, langsomme, sansende etc.

Jeg elsker at give plads til at udforske (og måske udfordre) forskellige sider af os selv.
Bevægelse, dans og leg er vigtig for alle. Det holder vores hjerne ung og plastisk, det træner vores balance, kondition og koordination.
Det giver udtryk til flere sider af os og musik og rytme bidrager til at styrke følelsen af fællesskab 🦋

A woman with long, curly blonde hair tied up with a scrunchie and wearing a lip-print hair scarf. She has fair skin, no makeup, and is dressed in a peach-colored top with a sheer green cardigan. She is standing on a balcony or terrace with a stone wall background and some greenery in the distance.
Woman dancing or stretching on a yoga mat indoors, with a plant and candles in the background.
A woman doing a yoga pose on a mat in a room with wooden floor, a plant, and decorative lights, with pink and purple lighting effects.
Logo for Registered Yoga Teacher 200-hour certification from Yoga Alliance, featuring the text 'RYT 200' and 'yoga alliance'.
  • "My's stemme og guidance er som balsam for sjælen"

    -Deltager på ugentligt hold + deltager på 4 timers Yin yoga workshop

  • "Jeg er glad for at jeg opdagede dig - det var lige hvad jeg havde brug for"

    —Deltager på 4 timers Yin yoga workshop

  • Jeg kan varmt anbefale My's yoga. For det første skaber hun nogle gode rolige rammer og alle er velkomne. Jeg kommer altid i flow og mærker mig selv og min krop på en rigtig god måde"

    —Deltager på ugentligt yogahold

  • "Jeg føler mig rolig, glad og i balance med mig selv efter en yogaklasse. Jeg elsker My's måde at undervise på"

    —Deltager på ugentligt hold

“Fri bevægelse” læner sig op af dans, mobilitetsøvelser og improvisation. Der er ikke nogle faste trin eller anden koreografi du skal kunne. I stedet guides du til at følge egne impulser og behov. Jeg starter oftest med at guide velkendte stilinger og herfra udforske og undersøge hvad kroppen får lyst til og/eller guider til at eksperimentere med at flytte vægten over på det ene ben, lade håndfladen male cirkler i loftet, udfordre balancen, ændre tempo og udtryk osv.

Under guidet fri bevægelse kan man ikke gøre noget forkert og ens udtryk kan være stort og kraftfyldt eller stille og småt - måske en blanding. Uanset kan man altid vende tilbage til sit udgangspunkt hvis man føler man går i stå eller noget føles off - så kan man eksempelvis gøre sine bevægelser mindre og vente på at en impuls indefra viser sig igen. Samtidig understøttes rummet og bevægelserne af musik, som oftest automatisk sætter gang i en lyst til at bevæge sig på forskellige måder - igen stort, småt eller midt i mellem.

Fri bevægelse kan være en spændende måde at blive opmærksom på hvornår vi gør noget fordi det føles godt og hvornår vi gør noget fordi vi tror det er 'sådan det skal se ud' eller fordi det plejer vi at gøre - med understøttende guidning opfordres du til at mærke lidt dybere og undersøgende indad - med kærlig nærværenhed til det der viser sig.

Guidet fri bevægelse;